ET fylder år – d. 2/11.
Den 2. november 2008 var en særlig dag. Den dag holdt vi nemlig den første prøvemiddag – en delikat generalprøve – i de oprindelige lokaler på Åboulevarden for at se, om køkkenet, vinkælderen, servicen og alt det andet kunne fungere sammen og blive noget større end summen af delene. Få dage efter åbnede vi for det almene publikum (det vil sige jer, Byens Bedste Gæster, selvom nogle af jer med garanti var med den allerførste aften også)... og resten er historie.
Det er snart 15 år siden, og der er flydt meget vin, meget mad og mange historier forbi i åens vand siden da. Og godt nok er vi ikke længere i de samme lokaler, men ånden, kammeratskabet og alt det andet er flyttet med over på Mindegade – og dét skal fejres.
Derfor inviterer vi på fødselsdagsfest torsdag d. 2. november (2023, vel at mærke). Vi fejrer os selv og hinanden – og jer – med et brag af en aften, en 5-retters menu, matchende vinmenu, og masser af fest og overraskelser. Der er ikke noget fast starttidspunkt, I skal bare være her mellem 17:30 og 19:30.
Vi afslører mere efterhånden som detaljerne falder på plads, men forvent en sjælden aften ud over det sædvanlige.
Og prisen for dette herlige traktement?
Sølle kr. 750,- pr. kuvert, og 750,- for vinmenuen!
Reservation er naturligvis nødvendig, så ring eller skriv til os med det samme. Vi håber på at se mange af vores gode, gamle venner på denne skønne aften, og forventer, at pladserne forsvinder hurtigt... så skynd jer at reservere bord hvis I vil med!
