Restaurant ET
Åboulevarden 7
8000 Aarhus C.
8613 8800
Restaurant Et

Juledagene 2017 på Restaurant ET

Julen er hjerternes fest, men maverne har bestemt også noget at skulle have sagt. Og traditionen tro byder Restaurant ET endnu engang op til det store klassiske, franske ”julebord”.

Vi har igen i år gennem vore meget dygtige og kvalitetsbevidste leverandører sammensat en autentisk fransk julemenu krydret med solidt dansk håndværk. Markedet Rungis i udkanten af Paris bugner af fantastiske råvarer, og køkkenet på ET har sammen med vores vintjener og sommelier sammensat en mad- og vinmenu der kan give julelys i øjnene.

Og for at give jer de bedste muligheder for at nyde det, så holder vi ekstraordinært åbent de første tre søndage i december, både til frokost og aften. Så er der bedre muligheder for at komme og nyde et godt måltid mad når I har tid og lyst!

Så hvordan kunne en hyggelig aften (eller frokost?) i juletiden tage sig ud på Restaurant ET? I kunne passende starte med vores hjemmelavede jule-luksussnacks med stegt reje, oksetatar, færøsk laks og kikærter (kr. 58,-), som i øvrigt passer fremragende til champagne eller cremant.

Derefter fortsætter I med nedenstående menu:

MENU

Forret
Helleflynder ”Carpaccio” med sortiment af danske jordskokker, citronconfit og syltede kastanjer

&

Mellemret
Crebinet af Grambogård-gris med grillet hjertesalat, trøffelpuré, parmesan og kørvel

&

Hovedret
Fransk and ”Vendée” med pastinakcremé, brændt smør, salat på danske rosenkål, skalotteløg og sauce Bigarade

&

Oste
Udvalg af franske gårdoste ”Label fermier” med behørigt garniture

&

Dessert
”Snebold” med Franske kirsebær, marcipan, vanille, iscreme på mandel og karamel
(Restaurant ET giver een mandelgave til selskaber over 10 personer)

  

3 retter 368 kr. – Vinmenu 298 kr.
4 retter 438 kr. – Vinmenu 368 kr.
5 retter 518 kr. – Vinmenu 438 kr.

 

Middagen kunne afsluttes med økologisk kaffe og hjemmelavede petit fours (68,-).

 

Vi ser frem til at hjælpe jeres julestemning på vej!

Julen på Restaurant ET
Julen er hjerternes fest, men maverne har bestemt også noget at skulle have sagt. Og traditionen tro byder Restaurant ET endnu engang op til det store klassiske, franske ”julebord”.
Starter: 13/11/2017
Slutter: 22/12/2017
Restaurant ET
Adresse:
Åboulevarden 7
8000 Aarhus C.